Anbefalinger
-
TrineGrafisk Designer
“Et stort TAK tilbage til dig for en helt fantastisk weekend”
Det netop var det puf, jeg havde brug for. Du er utrolig gavmild med at dele ud af dine erfaringer, der er helt unikke og spændende – og jeg fandt det meget inspirerende også at følge dine streger, tanker og overvejelser.
Jeg er ihverfald blevet endnu mere nysgerrig på at gå på opdagelse i naturen, det ydre og indre, farver, streger og strukturer – og smide begrænsninger/rammer en smule over bord for at udforske, hvad der kan komme ud af det.
-
Malene
“Hermed de varmeste anbefalinger af Sofie Børstings workshop i mixed media”
Det var en storslået oplevelse, hvor man virkelig får lov at lege og udfolde sig med de helt store armbevægelser. Sofie er en fantastisk formidler af teknikker og forstår samtidig at styre workshoppens forløb på en måde så man slet ikke opdager at der på elegant vis bliver opstillet nogle rammer, som gør det mere enkelt og ligetil at udfolde sig. Man lærer på fineste vis at hengive sig til processen og ikke være så fokuseret på resultatet. For man kan jo altid tilføje, eller ændre – og det er ok alt sammen.
Jeg synes ikke kun man lærer om lys og skygge, farver og materialer, man lærer lige så meget at sænke skuldrene og bare lade ting ske, på en flydende, organisk og eksperimenterende måde og det er nok det allersjoveste”.
-
SaraDesigner
“Magisk farveworkshop i Raadvad”
Efter en weekend workshop ved Sofie Børsting i Raadvad, er jeg både mentalt og kreativt ladt op. Hun formåede at skabe et nærmest magisk frirum til kreativ proces og kunstnerisk selvudvikling, hvor man tydeligt mærkede at hun selv lagde sjæl og tilstedeværelse i workshoppen.
Jeg har lært ufatteligt meget på 2 dage – om både teknikker og materialer, og jeg er imponeret over, hvordan Sofie faciliterede workshoppen – både som samlet opgave over weekenden, og opdelt i mindre øvelser. Sofie havde en utrolig balance imellem at være sød og tålmodig i hendes tilgang til os, kursister, og samtidig være effektiv og guidende i opgaverne. Det gjorde processen overskuelig, legende og man var i “nuet” hele weekenden igennem.
Jeg glæder mig til at deltage i flere af Sofies kunst-workshops
-
Lærke OvergaardUnderviser/ billedmager/ kunstner
“Weekendens workshop blev for mig en poetisk rejse udi blomster, hvor stof og farver blev sanset på nye måder.
Jeg har netop deltaget i kurset eksperimenterende broderi med Sofie Børsting, som inspirerende underviser og ”navigatørens” vejledende øjne i en skabende proces. Omdrejningspunktet for kurset var blomster og ikke blomster i gængs forstand – en fantasiblomst.
Inspirationen var et kurateret udvalg af billeder, ord og indfarvede stoffer som satte stemning til mit tekstile blomsterbillede. En forunderlig farvepallette blev skabt ud fra en valgt blomst fra naturen.
Anderledes tilgange til at brodere i et mere frit formsprog blev afprøvet, men stadig med billede, ord og en farvepallette som guideline for det tekstile udtryk.
En weekend fyldt med inspiration, selvforglemmelse, fordybelse og desuden var kurset lagt i den smukkeste natur, hvor en gammel fabrik var location. Kurset kan varmt anbefales, hvis du tør tage på en kreativ rejse og løsne lidt op for ellers tillærte måder at arbejde med broderiet på.”
-
JeanetteTidligere kursist
“Sofie Børsting kan bare det der med at sætte rammerne for en kreativ proces, i Raadvads smukke bygninger ude i skoven. Sofie har en super fin og legende måde at inspirere på, hvor hun guider ind i en tilstand hvor hjernen er på pause og hænderne får deres eget sprog gennem papir og alverdens tegnematerialer. Det er virkelig et boost ind i at tegne og male abstrakt. I tæt kontakt med de skønne naturlige muser man kan finde i skoven omkring Raadvad. Det er sådan en workshop man higer efter at komme tilbage til. “
-
CamilaDesigner og tidligere kursist
“At være på Sofie kursus var en magisk rejse i et fantastisk malerisk univers. de måde vi arbejdede med en palet af spændende teknikker og metoder åbnede op for den kreative proces. På den måde guidede Sofie mig til at arbejde med mit personlige udtryk.
Både Sofie evne til give hendes egne erfaringer videre og den måde hun introducerede det meditative i de skabende processer, gjorde dette kursus til en virkelig givende oplevelse. -
Ole Tin Westergaard Hansen
“Sofie Børsting er en billedkunstner af en helt særlig poetisk og besjælet kaliber. Jeg havde den store glæde at deltage på et af hendes malekurser, og Sofie er en super inspirerende og kompetent underviser fra øverste kunstneriske hylde.
Med udgangspunkt i egne unikke, kreative erfaringer og erkendelser deler hun gavmildt ud af sine personlige teknikker, metoder og virkemidler, som næppe kan erhverves andre steder.
Hendes kurser har derfor min varmeste anbefaling.”
-
HildaDesigner og tidligere kursist
“Efter en pause på over 20 år, hvor jeg ikke har haft en pensel i hånden, var det en tryg og inspirerende oplevelse at være på Sofies veltilrettelagte weekendkursus. Kurset var bygget op af kortere og længere varende øvelser, som tog afsæt i naturen omkring Raadvad. I øvelserne blev vi guidet til at give slip, afprøve de forskellige materialer og teknikker – samt fokusere på processen, frem for at tænke på det færdige resultat. Det gav en oplevelse af frihed og skaberglæde, uden at den selvkritiske stemme tog overhånd!
Jeg kan varmt anbefale alle, som har lyst til at udforske en mere poetisk, fri og abstrakt tilgang til tegning og maling, at melde sig til dette kursus” -
Marta OrbisTidligere kursist
“Sofie har en unik evne og forbindelse til at skabe et åbent og fordomsfrit rum til hendes workshops, hvor inspirationen og muserne har frit spil.
Som workshopdeltager gav det mig tillid og lyst til at eksperimentere og hengive mig meditativt til den kreative proces uden tanke på, at resultaterne skulle ligne noget bestemt. Det er sjældent, at en underviser formår at holde så høj en standard, at vi deltagere roligt og med glæde kan slippe kontrollen med at præstere og i stedet lade intuitionen og fordybelsen råde. En berigende og sjov dag med masser af næring til sjælen.” -
Camilla
“Nye eksperimenterende abstrakte maleri” som min mor og jeg deltog på i januar 2022 var en helt vidunderlig meditativ oplevelse for mig. Jeg har aldrig malet malerier før. Jeg gik ind i forløbet uden forventninger eller ambitioner på egne vegne, men nysgerrig på, hvad der ville ske. Sofie’s evne til at instruere og guide gruppen igennem forskellige malerteknikker og metoder gjorde det legende let at lade kreativiteten flyde gennem hænderne. Små instruktioner som at finde inspiration i skoven, tegne uden at se på papiret, skabe udtryk med blæk, skabe dybde gennem skygger, vælge farve nuancer der spiller sammen, sætte rammer på billedet på skæve måder m.m. var alt sammen nemme og forståelige måder at nå ind til sine egen indre kreative evner og se sine egne smukke resultater. Vi var en gruppe på 6, og vi udtrykket os kreativt på 6 forskellige måder, hvilket var dybt fascinerede og spændende, og det gav os mange skønne samtaler om det vi hver især mere eller mindre bevidst lod os inspirere af og som kom til udtryk på papiret. Reality is Perception – Perception is reality.
Jeg kan på det varmeste anbefale Sofies workshop -
Nicole Gadiel
“Sofie Børsting er så inspirerende en kunstnerisk workshop leder i kraft af hendes skønne personlighed, hendes villighed til at dele ud af egene erfaringer og hendes evne til at kontinuerligt at give nyttig feedback i løbet af de kreative processer som deltagerne føres igennem. Sofis workshops er altid utroligt inspirerende blanding af ideer, teknikker og kreativ fordybelse.”